Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det

Nej, det er nemlig ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det
Men jeg har skrevet i mange år. Ikke altid regelmæssigt og ikke altid med et mål, men når tankerne fik flyvetid, endte de tit steder, som jeg følte mig nødt til at skrive ned.

Faktisk begyndte jeg allerede at skrive i slutningen af mine teenageår. Det var mest små digte, refleksioner og fragmenter af tanker. Ikke historier i klassisk forstand, men snarere små udsnit af stemninger og følelser, baseret på min oplevelse af verden omkring mig. Jeg skrev dem stort set kun for mig selv, og de fleste, hvis ikke dem alle, er i dag enten gemt væk eller gået tabt.

Skrivegløden forsvandt på et tidspunkt, eller også glemte jeg bare at skrive. Måske glemte jeg også at føle.
Men da jeg senere fik børn, og de blev gamle nok til godnathistorier, begyndte jeg at digte forskellige fortællinger selv. Det hele foregik mundtligt og blev formet undervejs, ofte med udgangspunkt i enkelte elementer, som mine børn selv valgte, og så måtte jeg finde på resten.
Jeg lagde ikke særligt mærke til, hvad jeg lavede. Jeg lod bare fortællingen skabe sig selv.

Det holdt, indtil min daværende kone og skønneste ven en dag sagde til mig, at jeg burde skrive mine historier ned. Min typiske stædighed fik mig i begyndelsen til at ignorere hendes opfordring, og i løbet af 10’erne brugte jeg det meste af min eventyrenergi på mit fortællerværksted “Midgaardsmyter”, hvor jeg tog rundt forskellige steder og fortalte gamle, veletablerede nordiske myter. Det foregik på biblioteker, i SFO’er og lignende.
Alt var stadig mundtligt, men i det skjulte begyndte jeg at digte videre på mine egne historier. Jeg begyndte at holde af de karakterer, jeg skabte, og til sidst måtte jeg tage min ekskones råd til mig.

I starten skrev jeg kun enkelte historier ned, men omkring 2020 begyndte jeg at skrive mere regelmæssigt. Mine børn mente at de for længst var vokset ud af godnathistorierne, så igen skrev jeg kun for min egen skyld. Først omkring 2023 og 2024 begyndte jeg at dele mine fortællinger på forskellige hjemmesider, og nu i 2025 går jeg mere grundigt til værks med at samle og dele dem aktivt.

Det er stadig med en vis tøven, jeg gør det, for jeg ønsker ikke at dele med nogen, som ikke ønsker at lade sig dele med.
Men det er også med glæde og håb, for måske vil noget af det, jeg skriver, finde vej til bare én, hvor det rammer det rigtige sted.