Troværdighedsprincipper

Informationerne her på Troværdighedsprincipper bygger på en misforstået fortolkning af hvad en sikker webshop er, misforstået af forbrugeren, oftest vildledt af medierne.
Sagen er nemlig den at de store etableret medier fra tid anden sender såkaldte vejledninger ud, der beskriver hvad du som forbruger skal holde øje med for ikke at blive snydt af webshops når du handler på nettet, og for at du kan nå at gennemskue de falske webshops.

Problemet er nemlig at, hvor medierne (og andre) fortæller hvad du skal kigge efter for at være sikker i din handel på nettet, der bygges samtidig et “senarie” op som fortæller at alle webshops der ikke overholder de såkaldt ting du skal holde øje med, helt automatisk dermed er falske eller utroværdige webshops.

Men det er desværre løgn og latin!

Webshoppen her på Anhalt.dk og mange andre, især mindre webshops, er relativ dårlig stillet i disse situationer fordi forbrugerne vender os ryggen, vejledt af samfundet.

Lad os tage Anhalt.dk som udgangspunkt og se på hvilke “regler” der er fulgt og ikke fulgt, og tillad mig at forklare dem.

 

Af dem der er OK, vel jeg mene at tekst, navn, adresse også videre er overskueligt skrevet, således at det er til at finde (ellers må du lige prikke til mig med et forslag).

Ligeledes står mine priser i dansk valuta og relativ lige-til priser som ikke ligner en eller anden udenlandsk valuta-konvertering.

 

Så langt så godt, men så kommer modstanden snigende her.

For det første anbefaler så godt som alle vejledninger at man er e-mærket. E-mærket er eftersigende et certificeringsstempel der påstår at alle sider som har dét mærke er sikre.
Der er ikke e-mærke på Anhalt.dk, da det for det første er rigtig dyrt. For Anhalt.dk ville det d.d. koste 5825+moms pr. år at få tildelt et e-mærke, og det er der slet ikke midler til. Med et pr. d.d. gennemsnitssalg på 6-8 plakater pr. år og en gennemsnitspris pr. plakat på omkring de 250,- , ja så kan du selv lave regnestykket. Så det er hovedgrunden til at der ikke er et e-mærke på Anhalt.dk.

Af principielle årsager er jeg ligeledes modstander af forretningsmetoder hvor person 1, skal give person 2 penge for at, overbevise person 3 om at person 1 er god nok. Det er ret lig med mafia-metoder i min verden, og jeg må derfor indrømme at jeg heller ikke ønsker at bidrage e-mærket.

 

Så er der den med brugeranmeldelser.

Visse steder anbefales det at man som forbruger kigger på anmeldelser, og TV2 i deres vejledning fortæller at det er trustpilot man skal læse.
Anhalt.dk bruger ikke brugeranmeldelser, ud over dem som bliver sendt personlig til Anhalt.dk naturligvis. Trustpilot for virksomheder er også en omkostelig affære hvis man skal kunne bruge det til noget positivt for ens hjemmeside. Så igen vender vi tilbage til at en hjemmeside der drives passion frem for kapital, slet ikke kan rejse de midler som trustpilot gerne vil have ud af én.

 

Dankortet, er et must! Men det har jeg pt. sørme heller ikke.

For at kunne tage imod betaling med Dankort så kræver det både en betalingsaftale og en indløsningsaftale. Betalingsaftalen er til at betale da der er mange muligheder og flere af dem betales x antal kroner pr. transaktion, uden abonnement. Et abonnement ville åbenlyst være en dårlig igen med de ganske få salg jeg har på siden. Måske er det dyrt med pr. transaktion, men i forhold til så meget ville det være det mest optimale for Anhalt.dk og så må man leve med det mindre overskud til kreativ udvikling. MEN, indløsningsaftalen! Ak og ve, igen bliver det stoppet af økonomi. Det er simpelthen for dyrt at have en indløsningsaftale til et Dankort på en shop som Anhalt.dk, så her må forbrugeren altså nøjes med Paypal, som tager de internationale kort som Visa og Master, og som er lige så sikkert.

 

For ikke at glemme CVR!

Alle vejledningerne anbefaler at du skal holde øje med CVR nummeret, og det er ganske forståeligt for det er der man finder ud af om en virksomhed er registreret. Selvom det dog intet fortæller om troværdigheden for de ikke-registreret virksomheder, så er der alligevel tendens til at vejledninger og deres læsere antager at en ikke-registreret virksomhed er ‘fusk’ fordi den ikke er listet i CVR. Men Anhalt.dk har ikke noget CVR, jeg har et CVR bevares, men det er ikke til Anhalt.dk. Jeg er selvstændig fotograf og har derfor et CVR, men det ville være misvisende at bruge dét til Anhalt.dk da Anhalt.dk er en passioneret fritidsbedrift og derfor helt naturligt (endnu) ikke er registreret.

 

Min dragende konklusion

Jeg har en drøm! Det har alle os der inderligt brænder for diverse interesser. Enkelte af mine interesser er gamle tryksager og grafisk gejl, som tilsammen udgør nogle ret fede plakater. Min drøm er her naturligvis, med tiden, at kunne generer nok salg til rent faktisk at lave et overskud, først og fremmest i forhold til udgifter, men bestemt også i forhold til at kunne konvertere nogle af de mange tusinde timer fritid der er brugt igennem årene på at lave plakater i stedet for at se tv, således at man en dag måske kan trække en eller anden form for “timeløn” ud.
Det er min drøm, og det er også derfor det er vigtigt for mig at fremstå troværdig i forhold til hvordan jeg udbyder mine plakater til eventuelt salg, men jeg føler at jeg bliver bremset.
Jeg bliver bremset af penge!
Åbenbart for at fremstå troværdig i forhold til hvad alle de gængse forbrugerguides anbefaler, så kræver det penge, masser af penge. Igen en metode jeg ikke bryder mig om, at en skal betale enorme summer for at fremstå troværdig når personen selv godt ved at han eller hun er det.
Det svarer til at man med penge kan betale sig til en plads i himlen, hvis man ellers tror på den slags. Og den form for forretningsdrift bryder jeg mig ikke særlig meget om.

Om end, hvis jeg gjorde, så har jeg alligevel ikke overskuddet til det, da salget ikke er der. Nogle ville mene at hvis man betalte forud og fik ordnet de ting, så ville der efterfølgende på baggrunde af dét komme et mersalg. Men jeg har regnet lidt løst på det, og jeg tror næppe at dem med de holdninger alligevel vil lægge hovedet på blokken, over at salget vil stige fra 6-8 plakater om året, til de 6-8 plakater om dagen der skal til for at de kan begynde at se bare nogenlunde ud.
Så der er nok lange udsigter til både Dankort, Brugeranmeldelser og certifikater af forskellig art. Men interessen bliver der, og arbejdet bliver ved, for hvad skulle jeg dog ellers lave. Og så må jeg blot håbe at forbrugerene kan overskue omstændighederne nok til at de alligevel vil anse min shop for troværdig og mine produkter som reelle.

De bedste hilsner
Marius Anhalt
Passioneret retro/vintage kreatør

No Comments

Post A Comment