Marius AnhaltTag: magi
-
Tova, den første hustrold
En ganske særlig trolderace, noget helt for sig selv, er hustrolden. Den bor på loftet, i kælderen og i hule vægge, i gamle huse og gamle gårde, i gamle lader og gamle stalde. Her passer den for det meste godt på de mennesker og dyr, den deler bolig med, hvis ellers de passer godt på…
-
Snip og dragen
Det skete på et tidspunkt, at en ilddrage hærgede nogle egne tæt på de bjerge, hvor den boede. Det var naturligvis nogle menneske-landsbyer, som dragen gik efter, for de var nemme at stjæle kvæg fra, som dragen kunne spise. Mennesker og drager har i det hele taget altid været meget stædige racer begge to, og…
-
Trillebo og Sara
Trillebo var en lille nysgerrig trold som boede dybt inde i en gamle skov. Trillebo holdt meget af at gå i de ydre områder af skoven som han også kendte rigtig godt, for her var der mere lys på de solrige dage, og Trillebo elskede den varme, som solen lavede. Ikke mindst var han især…
-
Malmir og den magiske urtedrik
Skovtrolde som vi kender dem i dag, var oprindeligt trætrolde, nogle mindre væsner som engang boede i træerne, men efter at mennesket kom til og blev dominerende, så søgte de skjul i huler under træerne i stedet for, og derfor begyndte man at kalde dem skovtrolde. En anden årsag til at de hed trætrolde, var…
-
Benke og Klokken
På en bakketop med udsigt over nogle smukke søer lå et gammelt kloster. Lige ved indgangen var der en platform bygget af kraftige egetræsbjælker, og der hang en mægtig bronzeklokke, næsten to meter høj. Klokken havde ingen inskriptioner, som ellers var sædvane for gamle klokker. Engang havde den en spejlblank overflade, men nu var den…
-
Æbledrengen og Skatteøen
For længe, længe siden, i en lille landsby tæt ved skoven, boede en gammel mand og en gammel kone. De var meget fattige, men formåede alligevel at lade kærligheden fylde mest i deres liv. Han samlede brænde og plantede have. Hun holdt hus. Og selvom de manglede meget, så manglede de aldrig hinanden. Men én…
-
Den underfulde gryde
For mange år siden, dengang det stadig mest var lædersåler og hestesko, der trådte på de støvede landeveje, levede en gammel munk i et lille kloster helt oppe i den nordlige ende af landet. Klosteret lå for sig selv, mellem bakker og graner, hvor uglehyl og vindens susen var det eneste, der brød stilheden. Munken…